• Home
  • Cases
  • Kompetencer
  • Nodescamp
  • Kunder
  • Team
  • Kontakt
  • Anmeldelse: The Social Network

    Af Simon Willer | 13. oktober 2010

    Så er filmen alle Facebook-tilhængere har snakket om længe, blevet vist i en dansk biograf. Filmen The Social Network handler om hvordan den Havard-studerende programmør Mark Zuckerberg sætter sig ned foran sin computer og begynder at arbejde på en ide, der skal give ham 500.000.000 nye “venner” og gøre ham til den yngste milliardær i verden. Den store success koster mange slag for den unge ivrige iværksætter. Det er filminstruktøren David Fincher, der blandt andet er kendt for at have lavet Fight Club og Se7en, der står bag filmen. Nodes var selvfølgelig at finde på rækkerne, da filmen om Facebook i går havde snigpremiere.

    Anmeldelse: The Social Network
    Stort set hele det danske Nodes-kontor satte sig til rette i biografens bløde stole. Når en gruppe af social media fascinerede går ind og ser en film om det største af alle fænomenerne, så er det selvfølgelig med stor en portion spænding. Vi har alle sammen vores egen holdning til Mark Zuckerberg og Facebook-fænomenet.

    The Social Network er en af de film hvor, at man som seer er fanget fra start til slut. Filmen er fuld af gode punch-lines og samtaler, der både er sjove og vel formulerede.

    Mark Zuckerberg bliver skildret som en person uden socialekompetencer og for at sætte standarden, så starter filmen med at Mark bliver dumpet med denne sætning (frit oversat): “Du skal ikke tro, at piger ikke kan lide dig fordi du er nørd, men det er fordi du er en narrøv”. Fortællingen er en god blanding af humor, men den går også bagom alvoren i at snyde sin eneste ven.

    Det er ikke lette opgaver filmen stiller sig selv. En af opgaverne er nemlig at gøre programmering “sexet” og sjovt for folk, der ikke kun går op i algoritmer og databaser. Beretningen vender op og ned på hvad, der ellers er normalt i verden. I filmen er det den nørdede programmør, der får groupies og ham der tjener de store penge mens, at Harvards overklasse får en lang næse. Mon vi ser en stigning af folk, der dater programmører efter denne film?

    Som du nok kan høre, så er jeg dybt fascineret af filmen, historien og Facebook. Efter en hurtig håndsoprækning var alle fra Nodes, da også enige om, at denne film er fantastisk. Så hvis du kan vil grine og se en måske sand skildring af hvordan Facebook startede, så skal du gå ind og se The Social Network. Filmen får den varmeste anbefaling herfra.

    Se traileren

    Du har scrollet
    pixels awesomeness