En af vores kunder kom til os og spurgte, hvorfor deres billeder blev så små når de uploadede til deres Page når de nu var taget i høj opløsning.
Problemet kan skyldes to ting;
- Facebook skalerer billederne når du uploader. Dette gøres for ikke at belaste deres servere med 4-5mb billeder, eftersom de modtager over 2000 billeder i sekundet døgnet rundt. I denne skaleringsproces er der tidligere rapporteret om problemer med især de rigtig store billeder – Facebook kommer til at “over-skalere” billederne, der altså ender med at blive mindre end normalt. Dette kan løses ved selv at skalere billederne lidt ned inden der uploades, men fejlen skulle være forholdsvis sjælden.
- Derudover fandt vi ud af at kunden ligesom os selv anvender Mac og dermed programmet Iphoto til at hente billeder fra sit kamera. Iphoto gemmer to versioner af billederne når der hentes fra kameraet – “data” og “originals” – og kunden uploadede fra “data”, hvilket åbenbart ikke spiller særlig godt sammen med Facebooks skalering. Da kunden prøvede at uploade fra “originals” var fejlen væk.
Blot et hurtigt lille tip, hvis du også skulle have problemet.

Eksempel på lille billede