• Home
  • Cases
  • Kompetencer
  • Nodescamp
  • Kunder
  • Team
  • Kontakt
  • Facebook Deals er landet!

    Af Ricki Melchior | 27. oktober 2011


    Så er Facebook Deals klar til at tilbyde virksomheder i Danmark en kommerciel mulighed for at udnytte deres kunders mange smartphones og velvillighed til at dele. Det vil i praksis sige, at firmaer fremover kan give deres kunder kontante fordele ved at checke ind via Facebook Places i deres butik, mens de er der.

    Fænomenet er ikke nyt, og Deals har eksisteret i andre lande i noget tid, mens tjenester som foursquare har tilbudt det endnu længere. Og det giver jo rigtig god mening: Det er nemlig penge værd at få dine kunder til at vise deres venner, at de er i din butik, for det er jo noget nær den bedste anbefaling, man kan få. Derfor kan du forvente snarest at kunne få opgraderet din medium Coke Zero på McDonald’s gratis, hvis du ikke har noget mod at lege reklamesøjle for en stund og vise dine venner, hvad du forbruger.

    Det bliver næppe svært at overbevise brugerne om, at det er en god idé, for i forvejen er folk vilde med at fortælle vennerne på Facebook hvor de er og hvad de laver. En stor del af Facebooks appeal er jo netop, at man kan bruge det til at iscenesætte sin egen sociale identitet, og her spiller forbrug en virkelig stor rolle, hvad end det handler om jeans, sodavand eller finkultur.

    I første omgang har McDonald’s og 7-Eleven indgået et samarbejde med Facebook herhjemme, men pålidelige kilder siger, at flere er på vej!

    Du har scrollet
    pixels awesomeness