I nat dansk tid blev det på Facebooks blog offentliggjort, at nye privacy controls til Facebook applikationer og Facebook Connect-løsninger var trådt i kraft. Dette betyder, at den enkelte bruger fremover, vil have større kontrol over hvem han/hun deler den enkelte information med ved brug af applikationer og connect-løsninger.

Ny privacy control
Privacy settings på Facebook
Som tidligere beskrevet på denne blog har Facebook siden sin opstart været baseret på brugerens tilhørelse til forskellige netværk; først skoler og universiteter, senere byer, regioner og lande. I dag er netværkene ikke længere det bærende element, da den almene brugers Facebook-venner består af en blandet masse af vennerelationer, arbejdskontakter og familiemedlemmer. Der har med andre ord været et stigende behov (læs: krav) fra brugernes side om at kunne sortere i andre brugeres adgang til personlig information, billeder m.m.
Dette ledte i december 2009 til Facebook grundlægger Mark Zuckerbergs brev om privacy settings, og dermed Facebooks nye målsætning om at give den enkelte bruger værktøj til at dele og kontrollere sin information.
Udviklingen af privacy controls til applikationer og connect-løsninger skal altså ses som det næste skridt på vejen mod at give brugerne denne kontrol – og dermed øge incitamentet til at dele mere information på Facebook.
Privacy control interfacet
Som Inside Facebook også skriver, bærer interfacet det eksisterende privacy design med en drop-down menu der lader dig vælge om du vil dele med 1) alle, 2) venner af venner, 3) kun venner eller 4) specificerede individer og/eller vennelister (se nedenstående billede).

Customiceret privacy
Tilgængelig for udviklere
Den nye privacy control er tilgængelig for udviklere som os, og vil i fremtiden kunne integreres i applikationer, del-på-væg funktioner og feeds. Da ændringen gælder over hele platformen, vil desktop og mobil applikationer ligeledes være i stand til at bruge denne feature.
Beskeder fra applikationer
Som følge af denne ændring, vil dine aktive applikationer i den kommende tid højst sandsynligt bede dig om at ændre dine privacy settings for den enkelte applikation.