Facebook notifikationerne, der hidtil har været den hurtigste måde for brugeren at holde sig opdateret på relevante kommentarer, billedetags, henvisninger og wallposts, stopper d. 1 marts (jvf. seneste opdatering af Developer Roadmap). Ændringen i sig selv er dog ikke en nyhed, da Facebook tidligere har varslet et skift væk fra notifikationernes velkendte rammer. Det er dog værd at understrege, at der netop er tale om en ændring eller et skift – og ikke blot en brutal lukning af en vellidt Facebook-funktion.

Spørgsmålet der står tilbage, er selvfølgelig, hvad dette skifte helt præcis kommer til at udmunde sig i – og om det vil tilfredsstille de 375.000.000 månedlige aktive brugere, Facebook snart runder. Et spørgsmål der ligger os selv lige så meget på sinde som den enkelte bruger. Facebook har dog løftet sløret for en del af de nye tiltag gennem beta test, som bl.a. inkluderer en “applikations-indbakke” og et udvidet e-mail system mellem applikation og bruger. Den præcise funktionalitet og i hvor høj grad kommunikation vil blive ledt væk fra Facebook via e-mail, må vi vente til den 1. marts for at få svar på.
Skriv en kommentar eller send os en mail hvis du er i tvivl om hvad det kommer til at betyde for jeres applikation eller kampagner på Facebook.