Blog

Facebook Statistik – Hvorfor der er mere end 1% af Dragørs befolkning på Facebook

Af Andreas Rasmussen | 8. december 2009 | 4 comments
I går kom en ”undersøgelse” frem i de danske medier om at nogle danske byer decideret vendte Facebook ryggen. I særhed var der tale om byen Dragør udenfor København, hvor kun én ud af hundrede benytter det sociale netværk. Undersøgelsen er foretaget af en dansk IT-virksomhed/Kommunikationsfirma/IT- og Rådgivningsfirma/ konsulentvirksomheden/Facebook-eksperter/Facebook annoncesælgere*. Vi tillader – grundet resultaterne – at betvivle indsigten i mediet fra afsenderens side og vil gerne argumentere herfor;
Facebooks annonceværktøj har i lang tid vist sig upræcist når det kommer til geografisk placering af brugerne, inkl manglende byer (fx findes Birkerød ikke)
Brugerne af Facebook noterer ikke nødvendigs deres hjemby by, nogen skriver fx
o Kommune
o Område – fx Nordjylland
Det sidste lidt irrationelle argument er, at alle kan sige sig selv, at der er mere end 1% af Dragørs befolkning, der er på Facebook. Generelt set er antageligvis omkring 45% af alle danskere på Facebook, det ville være underligt om tallet i Dragør skulle adskille sig så væsentligt.
Næsten ligeså skævt som budet om 1% i Dragør, er budet om 87% af Københavnerne. Det svarer ifølge Dansk Statistik til at alle under 65 år plus 20% af alle over 65 år, skulle have sig en Facebook profil – Se note for metode for udregning.
Vi ønsker ikke at udbasunere, hvor mange danskere, der er på Facebook, i hvilke byer, men vi ville ønske at, der ikke er nogen der prøver at tale Facebook ned/opuden at have belæg for udtalelser. Undersøgelsens formål kan vi dog kun støtte op omkring. Det er på tide at vi får hoved og hale i, hvor mange danskere der benytter Facebook og gerne fordelt på byniveau.
Note – Udregningsmetode.
Vi antager (sandsynligvis fejlagtigt), at København har samme aldersfordeling som på landsplan.
Ifølge dst.dk findes der i 2010 5.527.952 danskere. Af disse er 883.710 over 65 år svarende til små 16% af den samlede befolkning.
Altså findes 84% af befolkningen i aldersgruppen 0-65 år. Så mangler vi stadig 3% for at nå de magiske 87% Facebookbrugere som findes i København, det svarer til cirka 20% af aldersgruppen over 65 år.
Ny Facebook undersøgelse tager fejl

Ny Facebook undersøgelse tager fejl

I går kom en ”undersøgelse” frem i de danske medier om, at nogle danske byer decideret vendte Facebook ryggen. Der var særligt fokus på byen Dragør udenfor København, hvor kun én ud af hundrede ifølge undersøgelsen benytter det sociale netværk. Vi tillader – grundet resultaterne – at betvivle indsigten fra afsenders side i de statistiske forhold omkring antallet af danskere på Facebook, til trods for den er udarbejdet af en af vores ellers dygtigste konkurrenter Komfo. Vores argumenter er blandt andet følgende;

  • Facebooks annonceværktøj har i lang tid vist sig upræcist når det kommer til geografisk placering af brugerne, inkl manglende byer (fx findes Birkerød ikke)
  • Brugerne af Facebook noterer ikke nødvendigs deres hjemby, nogen skriver tilhørskommune eller område (fx Nordjylland)
  • Et andet lidt uvidenskabeligt argument er, at alle kan sige sig selv, at der er mere end 1% af Dragørs befolkning, der er på Facebook. Generelt set er antageligvis omkring 45% af alle danskere på Facebook, og det ville være underligt om tallet i Dragør skulle adskille sig så væsentligt.
  • Næsten ligeså skævt som opgørelsen med 1% i Dragør, er opgørelsen om at 87% af Københavnerne skulle være på Facebook. Det svarer ifølge Danmarks Statistik til, at alle i København under 65 år samt 20% af alle over 65 år, skulle have sig en Facebook profil (se note for metode for udregning).

Morten Gade påpeger i et blogindlæg et par yderligere udfordringer for undersøgelsen.

Undersøgelsens formål kan vi dog kun støtte op omkring. Det er på tide at vi får hoved og hale i, hvor mange danskere der benytter Facebook og gerne fordelt på byniveau. Så lad det være et udråb til alle med statistisk viden og know-how til at komme igang.

Note: udregningsmetode.
Vi antager at København har samme aldersfordeling som på landsplan (vi ved der er højere andel af unge, men har ikke kunnet finde tallene for dette – har du dem, tilretter vi meget gerne).
Ifølge dst.dk findes der i 2010 5.527.952 danskere. Af disse er 883.710 over 65 år svarende til små 16% af den samlede befolkning.
Altså findes 84% af befolkningen i aldersgruppen 0-65 år. Så mangler vi stadig 3% for at nå de magiske 87% Facebookbrugere som findes i København, det svarer til cirka 20% af aldersgruppen over 65 år.


Du burde også overveje at læse:

TAGS: + + + +
KATEGORIER: Facebook, Facebook profiler, Social Media

Kommentarer

Rasmus Møller-Nielsen 09.december 2009

Hej Andreas,

Kritikken af vores undersøgelse er berettiget – svarer lidt mere uddybende på det i Morten Gades indlæg som du også selv henviser til.

Omkring Facebooks måde at regne brugertallet ud på – du nævner selv at brugerne ikke nødvendigvis angiver hvor de kommer fra. I Facebooks metode står der, at de hovedsageligt baserer deres estimater på IP-lokalisering. Umiddelbart betyder det vel, at Facebook ikke kun bruger Facebook brugernes indtastninger til at lokalisere dem?

At tallene fortsat ikke er nøjagtige kan der ikke herske tvivl om – det burde jeg bestemt have fremhævet tydeligere i rapporten. Er også gjort i den nye version vi har uploadet.

Håber ellers det går godt på jeres side – vi følger, af naturlige grunde, jeres arbejde tæt :-) Nogle gode projekter I får eksekveret!

Vh. Rasmus

Andreas Rasmussen 09.december 2009

Hej Rasmus

Vi har selv undret os lidt over deres udmeldinger omkring brugen af IP lokalisering fordi, som du siger, at tallene stadig er urealistiske. Måske det kommer frem i lyset ellers må eksperterne på området på banen og give os nogle valide tal.

Tak! Vi håber ligeledes at det kører hos jer, hos os er der fuld fart på, så mon ikke også der er det hos jer.

Venlig hilsen

Andreas

Daniel Bæk 14.december 2009

Hej Rasmus og Andreas,
Et lidt sjovt indspark er nogle af Dragør-borgerne der har dannet et par grupper for at bevise at de er langt flere end 1%:

http://www.facebook.com/group.php?gid=218305580947&ref=nf

og

http://www.facebook.com/group.php?gid=6558313989&ref=ts

Rasmus Møller-Nielsen 14.december 2009

Haha – endnu en gang viser brugerne hvor fantastisk egnet Facebook er til at tage tingene i egne hænder :-) Det er muligt at metodeeksperter og statistikere kan påpege usikkerheder i Facebooks tal, men dette er alligevel det mest effektive jeg har set!

Tilføj kommentar