I mange år er virksomheders annonceringskroner primært blevet brugt til at sende kunder over på eget website. Dette ser ud til at vende. Der kommer flere og flere eksempler på firmaer, der vælger at reklamere direkte for virksomhedens Facebook fanside.
Danske- og internationaleselskaber har fået øjnene op for mulighederne som Facebook giver for mere interaktion og større eksponering. Derfor vælger flere at give kunderne muligheden for at blive fan på Facebook.
Flere amerikanske produkter er selvfølgelig længere fremme end danskere og andre europæere, men det ser ud til at flere af os følger efter.
Tivoli
På BTs hjemmeside har Tivoli valgt at lave en del af deres banner som en knap til Facebook. Hvis man klikker på ”Bliv fan på Facebook”, så bliver man sendt videre til Fredagsrock på Facebook.

HK/Privat
På dette eksempel fra HK/Privat kan man blive fan direkte ved at klikke på banneret. Det betyder at hvis man allerede er logget ind på Facebook, så kan man klikke på ”Bliv fan” for på den måde at blive fan.

Vitaminwater
Den amerikanske drik Vitaminwater er en af de virksomheder, der har taget skridtet længst. De har opgivet deres normale hjemmeside og kører kun med en fanside. Derfor er alle deres reklamer også henvendt til Facebook.

I videoen kan du se hvordan, at Vitaminwater reklamerer for deres fanside.