11 fordele ved Facebook applikationer
“Hvad kan jeg bruge Facebook til?” er med god grund et af de første spørgsmål vi somregel støder på når vi snakker med nye virksomheder og især virksomheder, der ikke har overvejet brugen endnu, men så snart vi begynder at forklare mulighederne og til sidst fortæller som udbytte i forhold til prisniveauet kan de fleste se fordelene ved Facebook som en del af kommunikations- eller marketingmixet.
Vi er ikke de eneste, der har en mening om, hvad Facebook kan bruges til. På Marketing-Jive har de samlet 11 fordele ved at anvende Facebook applikationer og Facebook generelt. Og vi er langt fra uenige deres pointer:
- Branding – det er et let kort at trække, men Facebook er et rigtig godt sted at skabe opmærksomhed omkring dit brand og ikke kun i et bestemt segment. Stort set alle alders segmenter er repræsenteret på Facebook. Kontakt os for at høre om dit segment er på Facebook.
- Kundeinvolvering – Facebook er en unik mulighed for at komme i kontakt med dine kunder i øjenhøjde. Hvis du har modet på det, kan din Facebook Page blive stedet hvor størstedelen af din kommunikation med kunderne foregår. Men det kræver involvering og åbenhed, som selvfølgelig skal overvejes i forhold til din virksomheds generelle strategi og brand.
- Online trafik – Facebook kan virke som en god attention graber på et sted, hvor dine kunder færdes dagligt, det kan generere ekstra trafik til dit eget site.
- Online reputation management – Du får som virksomhed mulighed for at se direkte, hvad dine kunder/brugere skriverom dig. Og samtidig giver din Page dig endnu et organisk søgeresultat hos søgemaskinerne.
- Skabe nye kunder – man skal passe på med at gøre Facebook til noget det ikke er, men det er sandt at man kan finde kunder som man normalt ikke rammer med traditionel markedsføring.
- Lead generering – I henhold til ovenstående kan Facebook hjælpe dig til at plante frøet hos en bruger, der på sigt gør hende/ham til en kunde.
- Kunderelationer - som virksomhed har du god mulighed for at skabe en stærkere relation mellem dig og din kunde på Facebook.
- Adgang til de sociale medier - dette er underliggende brandingværdien. Men der er ingen tvivl om, at hvis din kundegruppe er den rette giver det noget cool-faktor, hvis du er og involverer dig på de sociale medier – herunder naturligvis Facebook.
- Den virale effekt – ved at være på et medie, der har godt 2 mio brugere alene i Danmark er muligheden for at skabe en viral effekt stor. Facebook er designet til at muliggøre den virale spredning blandt brugerne, og det sker i ofte meget hurtigt og med stor effekt.
- Feedback - Hvis du anvender Facebook korrekt kan du hurtigt og pålideligt få feedback. Prøv at poste et spørgsmål på din Page, og vi garanterer at du vil få svar hurtigt.
- Erfaringer – også kaldet business cases. Du kan anvende dine Facebook applikationer og generelle indsatser på Facebook til at bygge erfaringer på, hvordan et bestemt segment reagerer på forskellige tiltag. Hurtigt og billigt.
Ovenstående er som alle lister forsimplet, men der er mange gode pointer som du kan tage med i overvejelserne. Kontakt os, hvis du har brug for lidt grundigere overvejelser og sparring i forhold til om Facebook er noget du skal anvende i din markedsføring og branding.



Tilføj kommentar