• Home
  • Cases
  • Kompetencer
  • Nodescamp
  • Kunder
  • Team
  • Kontakt
  • Hvad kan det nye Twitter?

    Af Rune Hven-Jensen | 18. september 2010

    Natten til onsdag lancerede Twitter den hidtil største opdatering af Twitter.com til den første procent af deres 160 millioner brugere, som vanen tro hovedsageligt består af amerikanere. På Twitters blog kan man læse, at ændringerne er planlagt til at rulle ud over de næste several weeks – vi skal med andre ord nok væbne os med lidt tålmodighed inden vi ser ændringerne træde i kraft herhjemme.

    Forskellige syn på det nye Twitter
    Hver gang de store sociale tjenester lancerer nye features, afføder det en myriade af spekulationer på diverse blogs om nye muligheder, bevæggrunde, samt styrker og svagheder set i forhold til andre sociale tjenester – og dette tilfælde er ikke en undtagelse! Således lægger GigaOm vægt på, hvordan det nye Twitter, udover et mere moderne look, kommer til at være hurtigere og bedre (=mindre #failwhale?) samt byde på øget brugerinvolvering.
    Mashable
    ‘s første fokus var, med overskriften The Facebookification of Twitter, hvordan Twitter har taget et stort skridt i retning af Facebook ved at implementere imbedded video og billeder direkte på siden.
    Product manager Josh Elman har dog udtalt, at han forventer at Twitter vil blive mere som Google end som Facebook; “a destination for quick visits rather than extended time-wasting and engagement sessions“. At gøre Twitter til et destinations-website, ligesom Facebook, har dog en lang række fordele – f.eks. mulighed for at sælge flere annoncer.

    Nedenstående screenshot er taget fra TechChrunch.

    Det bliver nu muligt at se foto og video direkte på Twitter

    Fakta om opdateringen
    Da opdateringen ikke er trådt i kraft på vores profiler endnu, er følgende fakta fundet på Twitters hjemmeside og blog, samt udfra de screenshots TechCrunch bragte tidligere på ugen. Kort fortalt har Twitter samlet en masse inspiration hos en lang række 3-parts klienter og services, og er nu ved at rulle disse features ud til alle.

    • Nyt design Mentions, retweets, searches og lists bliver flyttet op over din tidslinje, hvilket afføder et mere enkelt og strømlinet udseende i venstre side af skærmen. I højre side af skærmen kan de kendte features (heriblandt recently followed, favorites og trending topics) stadig findes.
    • Se imbedded indhold direkte på siden Helt klart den største ændring ved den nye opdatering. Det bliver nu muligt at se embedded  foto og video direkte på Twitter uden at forlade siden.
    • Opdag relateret indhold (Discover related content) En anden spændende feature, som vi glæder os til at prøve, er muligheden for at opdage relateret indhold i forhold til udsenderen eller emnet. Dette kommer ifølge InsideFacebook til at udmynte sig i en hel ny måde at læse tweets på; når du klikker på et tweet i den venstre kolonne, dukker den relaterede information om udsenderen eller emnet op i højre side af skærmen. En stærk ny feature, der forhåbentligt kommer til at gøre det lettere at følge med i samtaler og diskussioner, samt opdage nye relevante bekendtskaber, der skal følges i fremtiden.
    • Miniprofiler Ved klik på @brugernavn kan du – igen uden at navigere væk fra siden – nemt og hurtigt få adgang til en miniprofil med information, herunder bio og seneste Tweets.
    • Ting på vej Det nye Twitter inkluderer endnu ikke user streams (de real-time opdateringer af tweets, som f.eks. TweetDeck tilbyder), men Twitter arbejder på at inkludere disse i fremtiden.

    De mange nye features kan desuden nydes i denne lille Youtube film, lavet af Twitter i forb. med lanceringen af den nye opdatering.

    Det nye Twitter kommer, især med muligheden for at se fotos og film direkte på siden, til at byde på en bedre brugeroplevelse. Derudover giver det fantastik god mening for Twitter, da de, som Niall Harbison fra The Next Web også skriver, nu får god mulighed for at tjene penge i form af bl.a. annoncer, ligesom Facebook gør det i dag.

    Det nye Twitter ser lækkert ud, og byder på så mange nye features, at flere desktop klienter står til at blive arbejdsløse, hvis ikke de formår at forny sig selv (#satpaaspidsen). Den nye opdatering kommer til at byde på en bedre brugeroplevelse, men forvent at annoncer og reklame kommer til at fylde meget mere fremover.

    Du har scrollet
    pixels awesomeness