Hvordan måler jeg effekten af min social media indsats?
En af de helt store udfordringer for alle, der har beskæftiger sig med Social Media har,og vil sikkert altid være, at dokumentere effekten.
Vi tror på, at denne trang til at skabe håndterbar effekt er skabs af traditionelle medier, der igennem lang tids kamp har skabt diskursen om at deres mediers effekt er målbar – x antal tusinde læsere, bruttodækning, frekvensfordelinger osv, er udtryk, der får en hver traditionel medieplanlægger til at nikke anerkendende. Men når det kommer til brugerinvolvering bliver der sikkert rystet på hovedet.
ROI vs Impact
Forskellen i måden at måle effekten af traditionelle medier og sociale er ofte blevet beskrevet som kampen mellem ROI og Impact. Altså forskellen mellem direkte målbar afkast på en snæver investering til at se det i et bredere perspektiv.
Hvad er en interaktion med en kunde/bruger værd sat overfor et glimt af dit logo i en avis? Vi vil påstå, at det er mange gange mere værd, men social media branchen har ikke fundet en formel som fx PR branchen, der ganger annonceværdien med 3-5 og på den måde skaber værdien i form af ROI.
Vi foreslår i stedet at du ser på social media som en integreret del af din imageskabelse, og ikke den slags, hvor du skriver i en annonce, ”at du tager kunderne seriøst”. Nu skal du bevise at du tager kunderne seriøst ved at behandle dem seriøst igennem de sociale medier, hvad end det er via din Facebook Page eller dine blogs eller, hvad end du har fundet på.
Se dig selv som en bartender
Britiske Jamie Lee Wallace har en god analogi; se dig selv som en bartender. Du smiler til kunderne og husker deres fødselsdag. Det gør måske ikke, at du sælger mere den ene dag, men det forbedrer chancen for at kunden kommer igen.
Du har chancen for at lege bartender i din virksomhed, hvad enten i sælger oplevelser, brødristere eller småkager. Facebook og de øvrige sociale medier er medier, hvor brugerne ønsker at kommunikere og også gerne med virksomhederne. Brug muligheden de sociale medier giver og se det som en del af det, der skaber dit samlede marketing mix og ikke mindst som et relationsopbyggende brandingværktøj.



Tilføj kommentar