Blog

Facebook fanside – opskriften på en populær fanside

Af Rune Hven | 22. april 2009

En Facebook Fanside er efterhånden en integreret del mange virksomheders online kampagner, men hvad er opskriften på den succesfulde Fanside; den der formår at opbygge en stor fanskare, – og hvad kan brands gøre for at opnå eller leve op til tidligere succeser?

Samir Balwani, der blogger om sociale medier på http://leftthebox.com/#deciding, har opstillet en liste med 5 specifikke elementer, som han mener har hjulpet til at skabe Facebook Fansider med store, engagerede fanskarer – http://mashable.com/2009/03/30/successful-facebook-fan-page/. Nogle af elementerne er ’desværre’ i strid med dansk Markedsføringslov, men her følger et par af de vigtigste pointer.

1. Netværk med andre platforme

Jo flere platforme, der leder folk hen til din Fanside jo bedre. For mange virksomheder regner med at deres forbrugere selv finder ind på deres Fansider – hvilket langt fra altid er tilfældet. Samir Balwani nævner som eksempel Victoria Secret’s PINK line – som man kan se på PINK lines webside (www.vspink.com) er der linket til henholdsvis PINK lines Facebook Fanside og deres MySpace profil. Med andre ord løfter Victoria’s Secret den trafik deres website får og skubber den videre til deres Facebook Fanside. (Det skal for en god ordens skyld nævnes at Victoria’s Secrets målgruppe hører til de mest aktive på Facebook, hvilket må siges at have haft en positiv effekt på størrelsen af deres fanskare).

Vigtigste pointe: At forbinde en række sociale platforme med brandet eller virksomhedens website, kan hjælpe med at lede forbrugerne gennem netværket og derhen hvor man gerne vil have dem.

2. Tilbyd en ressource

Nogle sider bliver brugt som mødesteder, andre formår at tilbyde relevant information til deres forbrugere. Den succesfulde Fanside har fokus på at skabe at skabe værdi og tilknytning til brandet gennem denne information. At ’tilbyde en ressource’ gennem sin side bliver dermed også en måde at henvende sig til nye målgrupper, der ikke kender og elsker brand’et i forvejen.

Vigtigste pointe: Ved at tilbyde en ressource gennem sin side, opnår virksomheden at blive eksponeret overfor nye målgrupper, der ikke allerede kender og elsker virksomhedens brand.

3. Skab brugerinvolverende konkurrencer

Brands og virksomheder, der ønsker at tildele deres Fansider øget værdi (dvs. en grund til at brugerne vælger at blive fans, udover loyalitet til brandet), men ikke ønsker at blive en ressourceportal (jf. ’Tilbyd en ressource’ ovenfor), kan med fordel gøre brug af konkurrencer, tilbud og/eller rabatter til at lokke brugere til at blive medlemmer.

Vigtigste pointe: At tilbyde forbrugerne fordele ved at blive medlemmer eller fans af brandet, er en effektiv måde at få store brugergrupper på – Husk blot på at

4. Udnyt allerede eksisterende Fansider

Samir Balwani kommer her med et eksempel på, hvordan Coca Cola belønnede de folk der stod bag deres første Facebook Fanside, dette må dog på det strengeste frafådes herhjemme, da det er i strid med Dansk Markedsføringslov. Virksomhederne kan dog med fordel linke til diverse Facebook Fangrupper på deres hjemmeside – så længe de ikke har noget som helst med disse at gøre.

Vigtigste pointe: Ved at linke og skabe øget opmærksomhed omkring Fansider, kan virksomheden aktivt bruge Facebook i sin markedsføring, samtidig med at det øgede fokus kan inspirere andre brugere til at gøre det samme.

5. Fokuser på den rette målgruppe

Nogle brands appellerer bare ikke til brugerne af Facebook, hvilket kan være fordi ens målgruppe (endnu:-)) ikke gør brug af Facebook i stor nok stil. En hel anden problemstilling, er om dit brand er noget man har lyst til at skilte med at man er forbruger af.

Vigtigste pointe: Gennemtænk dit brand og din målgruppe i forhold til, hvad demografien bag Facebookbrugere er, inden du sætter for meget tid og ressourcer af til Facebook.


Du burde også overveje at læse:

TAGS: + + +
KATEGORIER: Ikke kategoriseret

Tilføj kommentar