Twitter udfordrer Facebook Connect
Ifølge TechCrunch bekræfter flere kilder, at Twitter er ved at komme med deres modsvar til successen Facebook Connect, ved at klargøre et nyt sæt værktøjer, der let lader 3-parts webistes integrere Twitter features direkte på deres websites og i deres webservices.

Vil Twitter kunne udfordre Facebook connect i fremtiden?
Sidste år udsendte Twitter et simpelt værktøj, der lod brugere på 3-parts websites logge ind og identificere sig selv. Flere udenlandske websites bruger f.eks. allerede dette i deres kommentar funktioner.
Da Twitter stadig – X-Factor Nina’s og Pernille Rosendahls promovering af mediet i X-Factor til trods – må anskues som et nieche (nørde-) medie i Danmark, har det ganse forståeligt været småt med integrationen af denne feature på danske websites.
Det nye Twitter produkt vil udover log-in funktioner tillade websites at sende data frem og tilbage til og fra Twitter. Disse features eksisterer allerede i dag via Twitters API, men kan endnu ikke hamle op med Facebook Connects lækre og intuitivt nemt-brugbare boksløsninger og widgets.
Det er stadigt uklart hvad det nye Twitter værktøjer vil indeholde. Spørgsmålet, som AllFacebook også stiller er; Vil dette overhovedet kunne gøre Twitter til en større konkurrent til Facebook Connect?



Tilføj kommentar