• Home
  • Cases
  • Kompetencer
  • Nodescamp
  • Clients
  • Team
  • Contact
  • Vi søger en junior samt en senior iOS udvikler

    Af Daniel Bæk | 7. november 2011


    Vi søger en talentfuld mobil junior-udvikler til iOS platformen samt en senior-udvikler der med tiden skal fungere som mobile lead for vores udviklingsteam.

    Om jobbet
    Du vil komme til at udvikle apps til iOS platformen til både Iphone og Ipads, med fokus på at udvikle nogle af Danmarks mest ambitiøse og nyskabende apps til såvel danske som internationale kunder.

    Er du vores nye senior vil du komme til at fungere som vores mobile tekniske lead og stå i spidsen for vores voksende udviklingsteam. Her vil du komme til at tage strategisk styring på den tekniske udvikling og være den som junior-udviklerne vil kunne lære af – samtidigt med at du har fingrene nede i koden og udvikler applikationer.

    Om dig
    Du har udviklet flere native iOS apps og er passioneret for den mobile platform og kan sikkert derfor fremvise flere projekter hvor du har leget med at presse de tekniske muligheder og lavet snedige løsninger for at ende op med en innovativ app.

Er du vores nye senior forventer vi at du har flere års erfaring med iOS udvikling og det vil være en fordel med kendskab (eller lyst til at erhverve det) til Android udvikling, så du kan sparre med såvel projektledere og udviklere på denne platform. Det er således ikke et krav, at du har erfaring med Android udvikling, men en interesse i at udvikle din viden på området er nødvendig.

    Om os
    Vi er et ungt ambitiøst bureau med fokus på mobile platforme og sociale medier. I Danmark er vi pt. 24 ansatte og har også kontor i Hamburg og Minsk.

    Vi er en samling af nørder indenfor hvert vores specialistområde og vi elsker at diskutere alt fra robotprogrammering til native vs. webbaserede apps over frokosten. Vi har et travlt men ustresset arbejdsmiljø, med en uformel omgangstone, en flad struktur og et godt kammeratskab.

    Jobbet er fuld tid og med løn efter kvalifikationer.
    Arbejdssted: Islands Brygge, København S
    Startdato: Hurtigst muligt – så send din ansøgning allerede i dag

    Send din ansøgning til job@nodes.dk. Jobsamtaler afholdes løbende. For uddybende information, kontakt partner Daniel Bæk på 61303073.

    Du har scrollet
    pixels awesomeness