Skip links
Hvordan accessibility influerer din app udvikling

Hvordan accessibility influerer din app udvikling

15 procent af personer, der bruger digitale platforme har en form for nedsat fysisk funktionsevne, der begrænser deres digitale adfærd og indebærer andre brugsmønstre.

Emnet accessibility, også omtalt som tilgængelighed, er ofte ikke på toppen af agendaen, når nye produkter skal udvikles, men det burde det være. Derfor har det altid topprioritet hos Nodes, når vi udvikler mobile apps.

Hvis ikke blot for at være etisk korrekt, så fordi det om kort tid vil være et krav for at overholde lovgivningen.

For to uger siden belyste talerne til UX Copenhagen emnet Accessibility fra et etisk perspektiv med det formål at udbrede viden om, hvordan der kan designes til inklusion og tilgængelige produkter uden at skabe unødvendige barrierer i brugen heraf.

Dette motiverede os til at se nærmere på emnet, hvordan det influerer brugsscenarier og hvorfor vi skal stræbe efter at udvikle apps med høj tilgængelighed.

Hvad er accessibility?

Accessibility kan, simpelt set, beskrives ved at stille spørgsmålet “Kan din app (eller en hvilken som helst anden service) anvendes af alle?” Hvis ikke, er den ikke accessible. Det er muligvis at sætte begrebet på spidsen, men det fremhæver pointen. Det er også ofte et område, personer, der gerne selv vil udvikle en app, glemmer.

Begrebet kan anskues fra to vinkler; accessibility-udfordringer grundet begrænsninger i hverdagen og accessibility-udfordringer som resultat af en nedsat fysisk funktionsevne.

Begrænsninger i hverdagen kan indebære alt fra at have en baby på armen, tømmermænd, migræne eller en at være på en lokation, der begrænser synligheden af din skærm.

Den fysisk nedsatte funktionsevne omhandler derimod begrænsninger som at være blind, døv eller have en anden fysisk længerevarende begrænsning, der influerer din brugsadfærd.

For at operationalisere begrebet skal accissibility anses på en skala i forhold til alvorlighed. For eksempel er kun 3-4% af dem der refereres til som blinde fuldstændig ude af stand til at se, mens de resterende kun er delvist hæmmede.

For at designe inkluderende apps med høj accessibility er det nødvendigt at tage højde for begge vinkler af emnet for at undgå unødvendige barrierer.

Udvikling af accessible apps

Tilgangen til at sikre høj accessibility ses fra to vinkler; de håndgribelige handlinger og de handlinger, der kræver, at vi udfordrer vores kognitive mønstre.

Ser vi først på de håndgribelige handlinger har vi listet nogle eksempler, som kan hjælpe dig i din rigtige retning under din app udvikling:

  • Kontrast. Den visuelle repræsentation af tekst og billede skal have en bestemt forskel i farven i forhold til forgrund og baggrund. Den nødvendige forskel er afhængig af tekststørrelsen og skrifttypen. Der findes mange forskellige online værktøjer, hvor du blot indtaster farvekode, for at validere at farveforskellen mellem forgrund og baggrund er tilstrækkelig.
  • Dynamisk tekst. De aktuelle standarder kræver at brugeren skal kunne zoome ind til 200 % i en app, når de har aktiveret dynamisk tekst i telefonens indstillinger.
  • Brug af farve. Anvend ikke farve som den eneste difference mellem objekter. At være farveblind er en udbredt synsfejl, hvorfor dette vil indsnævre bredden af din brugergruppe – højst sandsynligt flere end du tror.
  • Test ikke med eksperter. Det giver måske sig selv, men for at få en dybdegående forståelse af din apps accessibility er det nødvendigt at inddrage et bredt brugersegment og ikke dem, der er eksperter i accessibility.
  • Undgå favorisering når I bruger Machine Learning. Dette er nok redundant hvis du er ekspert i machine learning, men til UX Copenhagen blev vi præsenteret for nogle voldsomme fejl, hvor apps favoriserer en bestemt race eller køn, på baggrund af manglende diversitet i de datasæt løsningen baseredes på.
  • Test din app gennem embodiment (kropsindlevelse). Under udviklingsforløbet kan du prøve at påtage dig nogle af de fysiske begrænsninger, som dine brugere vil opleve. Det kan helt simpelt være at anvende appen med halvlukkede øjne, kun have en hånd til rådighed eller anvende mere omfattende embodiment metoder. Det kan sikre at potentielle barrierer løses tidligt i processen (dine egne dogme tests skal dog ikke substituere test med rigtige brugere!).

Ovenstående skulle være forholdsvis håndgribelige retningslinjer, men når vi udvikler apps må vi overveje om vi, som producenterne bag appen, såvel som vores brugere er influeret af kognitive favoriseringer.

Til UX Copenhagen præsenterede Dave Dylan Thomas sit syn på disse, og nævnte at 90% af vores kognition foregår uden for vores bevidsthed.

Det betyder at favorisering i de fleste tilfælde er ukontrollerbare, og da der findes mere end hundrede forskellige områder for favorisering, er det sandsynligt, at det vil påvirke vores interaktion med apps.

Tag for eksempel mønstergenkendelse, der influerer vores holdninger om race og køn baseret på de mønstre, vi har mødt gennem vores liv. Favorisering er ofte forbundet med en negativ diskurs, men der er måder, hvorpå favorisering kan bruges til det gode, såvel som der er måder at arbejde rundt om favoriseringen.

Først og fremmest gøres dette ved at afdække brugerscenarier for at opnå viden om, hvordan brugeren influeres af omgivelserne og det interface, de møder. Vi har listet nogle læringer fra UX Copenhagen, der kan være relevante at overveje i forhold til favorisering, når der designes for højere accessibility:

  • Arkitektur der undestøtter ‘valg’. Design flowet i din app til at tage højde for, at brugerens beslutninger foretages i en real-life kontekst. Brugeren handler forskelligt på baggrund af det omgivende miljø og de valg, de bliver givet.
  • Præcis og relevant information. Overvej hvilken information brugeren virkelig har behov for for at fuldføre sine handlinger, og fjern omgivende larm for at minimere chancen for favorisering i designet.
  • Let at læse er lig med let at udføre. Basal viden, men det glemmes let i ihærdigheden for at få brugeren opmærksomhed. Research viser, at tekst der er let at læse opfattes som mere sandt end tekst der er svært at læse. Tekst der rimer er ligeledes opfattet som mere overbevisende.
  • Visualisering. Ved at bruge hierarki og gøre din besked mere gennemsigtig føler brugeren sig mere komfortabel, mens du øger ease-of-use og dermed øger chancen for at brugeren stoler på din service.

Dette er et lille udsnit af de handlinger du kan tage stilling til i forhold til at øge din apps accessibility. Som du kan se går disse handlinger hånd i hånd med et øget fokus på intuitive brugeroplevelser. Men hvis dette ikke har overbevist dig om at tage stilling til accessibility, så vil lovgivningen måske.

Hvordan influerer lovgivningen emnet?

I oktober 2016 godkendte EU formelt en tilrettet version af deres accessibility direktiv, der indebærer retningslinjer og standarder for, hvordan accessibility skal udføres inden for offentlige hjemmesider og apps på tværs af EU’s medlemslande.

Lovgivningen gennemføres i løbet af fire år med løbende milepæle – efter 12 måneder skal nye offentlige hjemmesider være i overensstemmelse med direktivet, efter 24 måneder skal dette også gælde gamle offentlige hjemmesider og efter 33 måneder gælder det også mobilapps – den specifikke deadline for offentlige apps er 23. Juni, 2021.

Lovgivningen influerer i første omgang alle offentlige hjemmesider og apps, men vil også influere bestemte private sektorer som banker, transport og e-handel. Derfor er det et emne, der må tages seriøst. Lande som Norge og Holland er allerede i front når det gælder accessibility.

I Norge arbejder de allerede med bødestraf for ikke at handle i overensstemmelse accessibility standarder. Den generelle definition som du skal tage udgangspunkt i ved app-udvikling, er at den skal være opfattelig, funktionsdygtig, forståelig og robust. Dette er selvfølgelig udsagn, der til dels kan opfattes meget subjektive, hvorfor vi anbefaler at definere en fælles forståelse herfor i jeres virksomhed i sammenhæng med definitionen af de KPI’er, der bestemmer om jeres app lever op til accessibility.

Såfremt jeres app er påvirket af direktivet vil det ydermere være nødvendigt at udarbejde en accessibility statement, der beskriver jeres tiltag for at være i overensstemmelse med accessibility standarder (skabeloner herfor er tilgængelige online).

Det kan vise sig meget værdifuldt at bruge tiden på en sådan proces – også selvom din app ikke er direkte influeret af lovgivningen, da det vil øge jeres egen forståelse af hvornår I lever op til kravene.

Dit næste skridt på vejen til apps med høj accessibility

Er du ivrig efter at komme i gang med at sikre din apps accessibility? Så lad os først understrege at det ikke er ligegyldigt, hvem du sætter til opgave – som Upton Sinclair sagde det “It is difficult to get a man to understand something when his salary depends on him not understanding it.”

Hvis I er interesserede i at lære mere, kan i se talerne fra UX Copenhagen på deres hjemmeside, lav research på inclusive design eller give os et kald eller en mail, så sætter vi os gerne ned og diskuterer emnet med jer og de problemer, I står overfor.

Join the Discussion

Call Now Button