Skip links
Danske virksomheder på MWC: “Kan du ikke lave forretninger her, er du i den forkerte branche”

Danske virksomheder på MWC: “Kan du ikke lave forretninger her, er du i den forkerte branche”

Eksponering, leads og C-suite adgang. Danske virksomheder får stort udbytte af at være tilstede på Mobile World Conference i Barcelona, der samler de største virksomheder inden for tech-branchen. Selvom omkostningerne er høje, betaler investeringen sig mere end hjem, lyder det fra danske virksomheder.

Mobile World Conference 2019 i Barcelona var spækket med teknologiske produktlanceringer, men for mange danske virksomheder var det hverken Halo Lens 2, Huawei Mate X eller Samsungs Galaxy Fold, der stod øverst på dagsordenen. MWC åbner dørene for et hav af forretningsmuligheder for danske virksomheder, der opererer inden for IT- eller techbranchen.

Man skal ikke lade sig snyde af, at det hedder Mobile World Conference. Det handler først og fremmest om tech. Om det er inden for mobil eller noget så fjernt som teknologien i en automatiseret kattebakke er underordnet”, fortæller Stig Bang, CSO fra Wasabi Networks og uddyber.

Arbejder du med IT i en eller anden afskygning, så er konferencen et must. Kan du ikke lave forretninger her, er du i den forkerte branche”.

Mere end 100.000 personer besøger MWC i slutningen af februar, men det er ikke kun antallet af deltagere, der gør det interessant for danske virksomheder. 55 % af deltagerne består af top-level management, der har beslutningskompetencerne i orden.

Stig Bang 300x250 - Danske virksomheder på MWC: “Kan du ikke lave forretninger her, er du i den forkerte branche”

Ubesværet adgang til beslutningstagere på MWC

MWC i Barcelona er modsat mange andre konferencer en arena for high-level business. I 2019 deltog hele 7.900 CEOs i konferencen, hvilket er en stigning på 58 % siden 2015. Udviklingen har startet en sneboldseffekt, hvor det kun er naturligt for CEO’s og andre nøglefigurer i de respektive virksomheder at være en del af konferencen.

Når op til 80 % af marketingbudgettet hos nogle virksomheder øremærkes til lige netop den her konference, er det kun naturligt, at virksomhedens beslutningstagere deltager og ikke kun overlader det til marketing og salg. Og jo flere beslutningstagere, der deltager, jo mere relevant er det for alle andre virksomheder”, fortæller Stig Bang og understreger, at sneboldseffekten kun gavner virksomhederne på konferencen.

I stedet for at flyve ud og besøge 20 forskellige kunder på tre måneder, kan du møde 20 forskellige kunder under MWC. Det er en ekstrem effektiv måde at pleje eksisterende kunderelationer og gøde jorden for nye partnerskaber”, fortæller Stig Bang og fremhæver, at man skal være afklaret med, hvem man vil tale med dernede. Hvis ikke risikerer man at drukne i udstillinger, stande og præsentationer. Forberedelse er med andre ord en vigtigt, hvis man vil vende hjem med varme leads fra Mobile World Conference.

Fakta om konferencen
109.000 besøgende
Deltagelse fra 198 nationaliteter
3.640 internationale medier
2.400 virksomheder
Mere end 55 % af deltagerne havde senior-titler
7.900 CEOs

Forberedelse og langsigtet strategi er essentielt for succes

En tommelfingerregel, man skal huske, hvad enten man har en stand eller netværker frit rundt i hallerne, er forberedelse. Danske virksomheder, der har succes på MWC i Barcelona, investerer en masse tid og penge i at researche personer, virksomheder og potentielle samarbejdspartnere, inden de ankommer på konferencen. En strikt agenda for konferencen er med andre ord med til at øge chancerne for succes.

Som virksomhed kan man ikke regne med at winge den. Vi har i månederne op til konferencen aktiveret virksomhedens og medarbejdernes netværk flere gange, og vi er gået målrettet efter at få sat møder i stand på konferencen. Det er en ressourcekrævende men nødvendig proces”, fortæller Michael Stanley, account director hos Queue-it.

Michael Stanley 23x30 - Danske virksomheder på MWC: “Kan du ikke lave forretninger her, er du i den forkerte branche”

Selvom forberedelsesprocessen er strømlinet og skarpt eksekveret, skal man ikke forvente, at lukke den ene aftale efter den anden på MWC. Konferencen er en langsigtet investering, og det kan tage adskillige kvartaler, før effekten viser sig på virksomhedens bundlinje. Men har man gjort sit forarbejde ordentligt og været aktiv på MWC, kan de fleste virksomheder tage en masse værdifulde leads med hjem. Leads, der får udgifterne på MWC til at være en dråbe i vandet.

Under MWC kom vi i kontakt med et af Asiens største konglomerater inden for e-commerce. Vores indledende research gjorde, at vi fik taletid hos en direktør, og vi tager et meget varmt lead 

med hjem fra konferencen. Jeg kan godt afsløre, at investeringen betaler sig mere end tilbage, hvis vi lander en aftalte med en partner af den størrelse”, afslutter Michael Stanley.

MWC sætter dig på det digitale landkort

Med over 2.500 stande, 100.000 deltagere og mere end 3.500 medier, som dækker konferencen, er MWC med til at åbne utallige døre for danske virksomheder. Selv virksomheder uden et færdigudviklet produkt kan få meget ud af at rejse til Barcelona i februar.

På MWC er der mange seriøse investorer, der leder efter attraktive virksomheder at arbejde sammen med. Vi har stået ansigt til ansigt med flere, som har fortalt os, at vi bliver præsenteret for deres investor-branch, når MWC er overstået”, fortæller John Siegstad, CEO fra Attavik.  

Attavik var for første gang på 4 Years From Now i 2015, som er et startup-område på Mobile World Conference. Succesen gentog de i 2018, og i 2019 var de for første gang med den danske stand på MWC. Og de er ikke i tvivl om, at konferencen sætter danske virksomheder på landkortet.

Folk kan huske os fra tidligere, og mange er kommet op til os for at høre, hvor langt vi er. Jeg får indtrykket af, at vi er i folks bevidsthed, og så længe folk snakker om os, så er det i den grad pengene værd”, fortæller Jeanne Holm, medgrundlægger af Attavik.

MWC giver med andre ord værdifuld eksponering over for de rigtige mennesker, og selvom det er en stor økonomisk udgift for de fleste danske virksomheder, bør man ikke holde sig tilbage, lyder det afsluttende råd fra Jeanne Holm

Spring ud i det!

John Siegstad Jeanne Holm 15x30 - Danske virksomheder på MWC: “Kan du ikke lave forretninger her, er du i den forkerte branche”

Nogle af de største virksomheder inkluderer:

Alibaba Cloud, ARM, AT&T, BMW, Cisco Systems, Deutsche Telekom, Ericsson, Facebook, Google, HTC, Huawei, Intel, Lenovo, LG, Mercedes-Benz, Microsoft, NTT DOCOMO, Nokia Solutions and Networks, Ooredoo, Oracle, Orange, Qualcomm Incorporated, SAP, SEAT, SK Telecom, Telefónica, Verizon, Vodafone, Xiaomi and ZTE.