Skip links
Digital Konsulent – Aarhus

Digital Konsulent – Aarhus

Er du vores nye teknisk stærke Digitale Konsulent med passion for apps og digitale løsninger? Vi søger ny konsulent med evner inden for projektledelse og user experience til vores kontor i Aarhus.

Som konsulent i Nodes arbejder du tæt sammen med skarpe tværfaglige konsulenter i et kundeorienteret team og vil dagligt være i tæt dialog med både designere og udviklere når vi leverer digital værdi til vores kunder.

Du kommer til at gøre en forskel

Du får en travl og udfordrende hverdag, hvor du bliver nøglepersonen i vores cutting-edge digitale projekter. Du vil få ledende ansvar på projekter, inkl kommunikation med kunden, eksekvere projekter inden for budget og deadline og kunne rådgive om god praksis inden for UX på mobile. Du kommer primært til at lede projekter med udgangspunkt i iOS- og Android-løsninger, så det er en fordel, hvis du har kendskab til app-udvikling.

Din profil

  • Du har 2+ års relevant erfaring med projektledelse og/eller rådgivning. Gerne fra teknisk funderet bureau eller konsulenthus.
  • Du arbejder meget struktureret, kan skabe orden i kaos og er dygtig til at planlægge.
  • Du er stærk i mødet med kunden. Du er en menneskekender med et analytisk blik og en god situationsfornemmelse.
  • Du er en stærk kommunikatør, der kan formidle komplekst stof til kunder og forstår at oversætte forretningskrav til tekniske løsninger.
  • Du har teknisk forståelse og har været med på app-bølgen de seneste par år.
  • Du kan formidle tekniske krav i et sprog, som vores udviklere kan forstå.
  • Du trives med at have mange bolde i luften og kan finde ud af at prioritere, hvad der vigtigst lige nu.
  • Du vil have mulighed for at sætte dit præg på vores værktøjkasse og projektleverancer til vores kunder. Du håndterer interne såvel som eksterne stakeholdere med et smil og trives med en varierende hverdag.


Dine opgaver: 

Som en del af et socialt og superdedikeret team vil dine arbejdsopgaver bestå af:

  • Ansvar for innovative, digitale projekter, hvor du er bindeled mellem udviklere, designere, og kunden.
  • Du er drivkraften i alt fra kommunikation med kunden til styring af udviklingsprocessen fra dag til dag.
  • Kan rådgive vores kunder om, hvilke løsninger, der bedst vil imødekomme deres og slutbrugernes behov.
  • Træffe vigtige beslutninger om, hvad der giver mest værdi for kunden og slutbrugerne.

 

Dine ansættelsesvilkår:

Arbejdssted i Aarhus, Frederiksgade 45. Løn efter kvalifikationer. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, gerne med opstart senest 1. februar 2018. Samtaler afholdes løbende.
For mere information, kontakt Esben H. Gimbel på esgi@nodes.dk


Din kommende arbejdsplads:

Nodes er et ledende mobiludviklingsbureau med 75 ansatte fordelt på vores kontorer i København (HQ), Aarhus, London, Manchester og Amsterdam. Vi ser os selv som digitale problemknusere med ekspert erfaring inden for udvikling af mobilapplikationer, newtech og integrationer med tredjeparts API’er. Vi er alle nørder inden for hvert vores felt, og vi elsker at diskutere alt fra Apple-rygter og Star Wars-film til robotprogrammering over frokosten.

ANSØG
Call Now Button