Skip links
Nodes henter ny General Manager hos konkurrent

Nodes henter ny General Manager hos konkurrent

Pressemeddelelse publiceret d. 14.8.2018

Danmarks førende app bureau Nodes ansætter Nursel Yildirim som ny General Manager i Danmark. Den nye chef skal sikre fortsat vækst for det danske app bureau, og gøre virksomheden i stand til at kunne vinde de største digitale projekter herhjemme. Stifterne Andreas Green Rasmussen og Daniel Højris Bæk får nye roller med fokus på den fortsatte vækst og udbredelse af virksomheden i Europa.

 

40 s 1024x683 - Nodes henter ny General Manager hos konkurrent
Daniel Højris Bæk, Nursel Yildrim og Andreas Green Rasmussen

 

Udbygning af positionen som Danmarks førende app leverandør

Ansættelsen af Nursel Yildirim er et led i strategien om at konsolidere og udbygge positionen som det førende app bureau herhjemme. Et mål der blandt andet skal sikres gennem ansættelser af erfarne profiler med solid ledelseserfaring og hands-on indsigt i udvikling af apps til de største virksomheder herhjemme. Samtidig ønsker virksomheden at udvide sine services til også at inkludere strategisk rådgivning inden for det digitale felt til danske virksomheder.

Andreas Green Rasmussen, Managing Partner og Founder i Nodes udtaler:

“Nursel Yildirim har stået på vores ønskeliste længe, så vi har haft en løbende dialog omkring mulighederne. Det positive ved denne proces er, at vi har lært Nursel rigtig godt at kende, og vi har fået bekræftet vores antagelse om at vi deler værdisæt. Derudover har Nursel en meget høj faglighed, og begge dele er en hjørnesten i Nodes DNA.”

“Nursel er en stærk profil, der har arbejdet med nogle af de største app projekter herhjemme. Faktisk har vi konkurreret imod Nursel på flere af de helt store udbud de seneste år, og i nogle tilfælde tabt. Så vi er meget tilfredse med nu at få en stærk leder med masser af erfaring, der kan hjælpe os til det næste stadie på vores vækstrejse.”

Andreas Green Rasmussen fortsætter; ”Med mere end 10 års erfaring fra digital produktudvikling, oplever vi i stigende grad at vores kunder efterspørger strategisk sparring. Og det er en rolle vi gerne vil påtage os. Når man har arbejdet på ekstremt komplekse projekter som e-Boks, DFDS og Børsen, får man indsigt i hvordan disse typer af projekter skal drives, og hvordan de kan skabe værdi, hvis de tænkes ind i en større sammenhæng. Den del skal Nursel også bidrage med hos vores kunder.”

43 s 1024x683 - Nodes henter ny General Manager hos konkurrent
Nursel Yildrim

En darling i branchen, som mange gerne vil være en del af

Den nyansatte chef kommer med mere end ti års erfaring indenfor digital produktudvikling til mobile platforme. Senest fra en stilling i ledelsesgruppen hos Trifork.

Nursel Yildirim udtaler; “Min opgave bliver at skabe struktur til næste vækstperiode. Struktur er en af mine forcer, og jeg ser frem til at gøre Nodes endnu bedre gearet til at kunne drive flere enterprise projekter. En af de ting jeg kommer til at bidrage med i den forbindelse, er min erfaring fra mange af de største danske app-udbud. I min forrige stilling var jeg med til at vinde flere af de helt store udbud, som TDC og DSB. Den erfaring kommer jeg til at sætte i spil hos Nodes. Samtidig er det vigtigt for mig at understrege at jeg kommer for at bibeholde den passion og energi som Nodes er kendt for. Overalt i virksomheden fornemmer man at det er unge talentfulde mennesker, der brænder for tech, og den indstilling skal fortsat gennemsyre virksomheden. Jeg har fulgt Nodes de seneste år, og virksomheden er på mange måder en darling i branchen, som de fleste gerne vil arbejde for, og det er jeg glad for at jeg får chancen for nu.”

41 s 1024x683 - Nodes henter ny General Manager hos konkurrent
Nursel Yildrim

Første år under Japanske vinger i et hidsigt tempo

Oprustningen i Danmark kommer som en del af den plan, der skal gøre Nodes til det førende bureau inden for app udvikling i Europa. En plan der blev sat i femte gear, da det danske app udviklingshus fik nye ejere tilbage i August sidste år, hvor det Japanske konglomerat Monstar Lab med mere end 900 medarbejdere opkøbte hovedparten af aktierne i firmaet. Siden da har virksomheden åbnet kontorer i Amsterdam, Manchester, Prag og senest i Berlin.

Andreas Green Rasmussen udtaler: ”Vi har haft travlt. Ikke nok med at vi har skulle etablere os på nye markeder, vi har også oplevet et boom i forespørgsler på app projekter herhjemme i Danmark. Så vi er meget stolte over at vi har vundet flere nye store enterprise projekter, herunder Scandlines, DMI, DOT, Stark med flere. Så Nursel kommer til en virksomhed i momentum, og den effekt skal vi udnytte.”

Nursel Yildirim startede som chef for Nodes i Danmark med første arbejdsdag 1. august 2018.

Fakta om Nodes

Nodes er etableret i 2008 af Andreas Green Rasmussen og Daniel Højris Bæk.
I 2017 blev Nodes opkøbt af det Japanske konglomerat Monstar Lab med henblik på vækst i hele Europa.
Nodes har kontorer i København (HQ), Aarhus, Berlin, Amsterdam, Prag, Manchester og London og består af 85 medarbejdere.
I Danmark udvikler Nodes apps til virksomheder som e-Boks, DFDS, Børsen, Danmarks Radio, Scandlines, Stark og mange andre.

Om Monstar Lab

Monstar Lab er et førende bureau inden for digital produkt udvikling i Asien. Monstar Lab har mere end 900 medarbejdere fordelt på kontorer i Japan, Kina, Filippinerne, Bangladesh, Vietnam, Singapore, USA og Europa.

Om Nursel Yildirim

Trifork – Vice President
TDC – Mobil strategi
DSB – Mobilbilletter & SMS billetter
The Voice – The Voice mobil
Uddannelse: Cand. Merc. International Business

For mere information kontakt venligst:

Malthe Kringelbach Iversen, Head of Marketing Nodes
Mobil: +4531536579
E-mail: maiv@nodes.dk