Skip links

GLS

Et funktionelt arbejdsredskab for 700+ chauffører i Danmark

Igennem en agil udviklingsprocess, som i høj grad er baseret på brugerfeedback, lancerede Nodes sammen med GLS et ny og forbedret værktøj til scanning og opsamling af data på ruten

GLS Mockup Zebra - GLS

Udfordringen

GLS er Europas tredjestørste distributør af pakker, og har i år alene sørget for, at mere end 634 millioner pakker fandt sikkert frem til den rette ejermand. For at opretholde den effektive pakkedistribuering er det nødvendigt for GLS at skabe et enkelt, hurtigt og fuldt ud funktionelt arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Derfor kontaktede GLS Nodes for at hjælpe dem med at udvikle et nyt værktøj til let at scanne pakker og samtidig indhente data undervejs på chaufførernes rute. Tidspunktet skyldes, at supporten på det oprindelige scanningsværktøj var udløbet. Derudover havde chaufførerne haft udfordringer med det tidligere værktøjs høje vægt og mangelfulde funktioner. Nodes’ opgave var derfor at udvikle en app, der ikke blot skulle afløse funktionerne i det forrige værktøj – den skulle forbedre dem.

Resultater

200+

chauffører bruger i øjeblikket håndscanneren i Danmark

700+

chauffører er estimeret til at bruge håndscanneren i Danmark

Hurtigere

og mere effektivt for chauffører i deres daglige arbejde

En effektiv udviklingsproces bestående af agilitet og samarbejde

Hos Nodes opereres der med en agil udviklingsproces. Dette er også grunden til, at Nodes undervejs i processen sendte færdige dele af appen til GLS for at give dem muligheden for at kommentere på det. Denne metode muliggjorde at man kunne tage eventuelle forbedringer i opløbet, hvilket som altid resulterede i en utrolig effektiv udviklingsproces. I denne case har GLS nemlig selv stået for backend-udviklingen, hvor Nodes har været ansvarlige for design og frontend-udvikling. Et tæt samarbejde med mulighed for forbedringer undervejs har derfor været afgørende for at sikre et succesfuldt slutresultat.

Poster GLS - GLS

De nødvendige features blev besluttet i et innovationssprint

Kort tid efter at have modtaget opgaven fra GLS blev der arrangeret et innovationssprint i samarbejde med dem. Formålet var at bruge sprinten til sammen at udpege de funktioner, der er nødvendige for at chaufførerne kan arbejde hurtigt, enkelt og effektivt. Da innovationssprinten havde varet i fem dage, var der udviklet en prototype, som kunne introduceres til en udvalgt gruppe af chauffører. Denne del af processen var vigtig, da det altid er slutbrugeren af den enkelte app, der gemmer på mest viden om appens brugervenlighed. Chaufførernes kommentarer var derfor nødvendige for at udvikle det mest brugervenlige produkt, som muligt. Efter at have indsamlet kommentarer fra chaufførerne påbegyndtes udviklingen af appen.

Sikring af en strømlinet oplevelse for brugerne

“Vores mål var at udvikle en oplevelse for chaufførerne, som var så brugervenlig og strømlinet som muligt, så de kunne arbejde uden tekniske forstyrrelser. Dette blev opnået igennem en leveringstankegang, hvor GLS og Nodes samarbejdede tæt for at sikre at løsningerne og delelementerne var strategisk funderede ift. brugerkravene.”

Peter Andersen, Senior Digital Consultant, Nodes

Et værktøj til at supportere brugernes arbejde, med personaliseringsmuligheder og fokus på brugervenlighed

Det har været en stor fordel, at Nodes’ designere ikke kun er uddannede designere – de er uddannede app-designere. Deres ekspertise om brugervenlighed og flows har spillet en afgørende rolle i designudviklingsprocessen.

Sammen med det gode samarbejde med GLS har denne ekspertise blandt andet betydet en enorm forbedring af chaufførernes mulighed for at personificere deres arbejdsredskab: Nodes udviklede en funktion, der gør det muligt for chaufførerne at personliggøre deres værktøj, så det føles mere skræddersyet til dem. I løbet af en dag vil en chauffør benytte sig af scan-knappen mere end 500 gange. Det kan derfor være til stor gene, hvis knappen er placeret et sted på skærmen, som ikke falder chaufføren naturligt. I den nye app bliver det muligt for chaufføren selv at vælge, hvorhenne knappen skal sidde. Dette hæver brugeroplevelsen markant for den enkelte chauffør, og responsen på den nye funktion har været utrolig positiv.

GLS icon 1 10 - GLS

Effektivisering af chaufførernes arbejdsdag

Lige fra at pakke varevognen om morgenen til leveringen af pakker direkte til private modtagere eller til GLS Pakkeshops.

GLS icon 2 10 - GLS

Klar kommunikation med modtagerne i realtid

Modtagerne vil nu modtage en e-mail eller SMS, så snart deres pakker er klar til afhentning på deres nærmeste GLS Pakkeshop.

GLS icon 3 11 - GLS

Væsentligt forbedret kamera supporterer kundeservice

Det giver GLS’ Kundeservice mulighed for at vejlede modtagere ved DepositService med mere præcise anvisninger om, hvor chaufføren har stillet deres pakke.

Get to know GLS

GLS er en af Europas største distributører af pakker, med en tilstedeværelse i 41 europæiske lande og otte stater i USA. Deres kerneydelse af at forbinde de europæiske lande og tilbyde omfattende dækning hertil. Udover pakkelevering og ekspresservices tilbyder virksomheden landespecifikke logistikløsninger med alt fra lagerhåndtering til fragtservices (cargo og paller). I 2018 havde den globale virksomhed en omsætning på 3,3 mia. €, 18.000 ansatte på tværs af deres markeder. I Danmark havde de over 800 køretøjer, 1600 Pakkeshops og over 6.000 kunder.

1 - GLS

Nodes er en samarbejdspartner fra den øverste hylde. Til trods for et specielt projekt, så har Nodes gang på gang vist at de har magtet opgaven. Den resulterede app er hver dag med til at forbedre ikke alene modtagerens oplevelse, men også forenkle arbejdsprocesser for kundeservice og depoterne, der hjælper vores kunder.

– Christian Johansen, Project Lead, GLS

Hand terminal without logo - GLS

Fremtidig udvikling

Udviklingen af appen er stadigvæk i gang. På nuværende tidspunkt befinder appen sig i sin udrulningsfase og bliver anvendt af over 200 chauffører i Danmark. Nodes og GLS tager løbende feedback til sig fra brugerne og på den baggrund bliver der itereret og forbedret på håndscanneren.

Udviklingssprog

Kotlin
XML

Teknologier

AndroidX
Kotlin-Extensions
Kotlin-Coroutines
Dagger
Timber
Retrofit
Gson
Okhttp
Nodes-Arch
Rxjava
Nytimes-Store
Room
EMDK

Integrationer

Firebase
Crashlytics
Play-services: location
NStack
HockeyApp

Call Now Button