Skip links
Hvad er opdateringer fra App Store, og hvorfor er de nødvendige?

Hvad er opdateringer fra App Store, og hvorfor er de nødvendige?

Lige meget hvilket beløb du har investeret i din app, hvor velfungerende og lækker den er, vil den på et tidspunkt løbe ind i problemer. Muligvis alvorlige problemer. Og her bliver opdateringer fra App Store vitale for at sikre din apps overlevelse.

I blogindlægget vil vi svare på følgende spørgsmål

  • Hvad er det helt præcist, opdateringer gør for din app?
  • Hvordan identificerer du bugs?
  • Hvor ofte skal du opdatere?
  • Bliver opdateringsbeskrivelser læst?
  • Hvem står for opdateringerne, og hvor meget koster det?

Hvad er det helt præcist, opdateringer gør for din app?

Generelt lanceres app opdateringer i små eller store versioner. Store opdateringer inkluderer som regel en ny version af din app, mens appens interface, udseende og features også får en større opgradering. Mindre opdateringer handler derimod om de små bugs, der irriterer i dagligdagen, og som gør appen besværlig at bruge.

Tænk på din app, som var det en ny bil. Du kører ikke kun langs strandvejen med vind i håret og nyder havudsigten. Du skal også skifte olie, tjekke bremserne og se om dækkene er nedslidte. Mindre opdateringer er vigtige, og de skal ses som den almindelige vedligeholdelse, der kræves for at være velkørende. Både når det gælder bilen og appen. Hvis du ikke sætter tid af til at fokusere på de små problemer i dagligdagen, vil din app før eller siden ende på den digitale kirkegård.

Software får ikke de samme skader som en bil, men små problemer i din software kan udvikle sig til gordiske knuder. Hurtigt. I takt med at nye opdateringer lanceres, kommer små bugs frem i lyset. Og det er ikke kun dårlige nyheder for brugerne af appen, det er risikabelt for din apps levetid. Apple og Google er gode til at lancere sikkerhedsopdateringer, men lader du din app stå uopdateret i for lang tid, gør du den sårbar over for angreb.

Store opdateringer

– Nye features
– Forbedring af user interface
– App re-launch for at genaktivere brugerne
– Integration med en tredjepart
– Store opdateringer vises ved at versionnummeret ændres med 1.0

Små opdateringer

– Bug fiks
– A/B test med UI element
– Opdatering af brugerbetingelser
– Små feature ændringer
– Små opdateringer vises ved at versionnummeret ændres med 0.1

Hvordan identificerer du bugs?

Bugs kan identificeres på to måder. Den første er ved at teste din app. Er din app er lanceret i App Store eller Google Play, har den nok klaret sig igennem flere prøvelser. Men for at en app skal være gennemtestet, skal man have store mængder af data om appens funktionalitet, og tests skal foretages jævnligt. Hos Nodes har vi udviklet en række metoder til at undersøge og analysere app-relateret data.

Blandt de metoder findes en klassisk A/B test, som altid er et troværdigt testværktøj i den indledende fase. Men har du brug for mere specifikt data, kigger vi hos Nodes nærmere på funnels. Med funnel analyser observerer vi, hvordan brugere benytter din app, alt fra appdownload til køb foretaget i appen bliver logget. Undersøger du brugerens funnel grundigt, kan du se, om personer støder på hindringer eller farer vild i appen, og du har dermed et godt udgangspunkt for at forbedre den. Al data fra en funnel analyse er uundværlig, når du skal vurdere appens struktur, brugeroplevelse og generelle opsætning.

Man skal huske på, at når man tester, kan man aldrig genskabe en ægte brugeroplevelse. Og hermed introducerer vi den anden metode: feedback fra brugere.

App Store bedømmelser og anmeldelser og en vigtig kilde til kvalitativ data. Brugere holder sig sjældent tilbage, når der skal gives feedback på en app. Og selvom deres tone ikke nødvendigvis er den rareste, er deres feedback uundværlig. Og de sætter pris på at blive hørt.Forestil dig en bruger, der påpeger en bug, som efterfølgende fikses med en opdatering. Ikke kun forbedrer man den generelle brugeroplevelse, man skaber et værdifuldt forhold til sin kundebase. Kunderne føler sig hørt, og det øger troværdigheden af din app, hvilket i sidste ende øger kundeloyaliteten.

Hvor ofte skal du opdatere?

Hvor ofte du skal opdatere afhænger af din app. Store virksomheder som Facebook opdaterer ugentligt, men det er tit mindre opdateringer, der fikser bugs og forbedrer usability. Din apps formål, antallet af brugere og features har alle en indflydelse på, hvorfor ofte appen bør opdateres. Men det samme gælder for hvilken opdatering, du gerne vil have.

Screen Shot 2018 08 24 at 13.07.47 - Hvad er opdateringer fra App Store, og hvorfor er de nødvendige?

Grafen viser, hvor ofte tre virksomheder opdaterer sine apps.

Skal du opdatere features i din app, kræver det planlægning, hårdt arbejde og tests. Hvis du introducerer nye features i opdateringen, skal de selvfølgelig gerne virke, før du lancerer opdateringen. En for hurtig lancering kan ende katastrofalt – og det er ekstra ærgerligt, hvis dit team kunne have fikset problemerne, inden den gik live. Med mindre opdateringer forholder det sig en smule anderledes. Så snart du er tilfreds med funktionaliteten af dine nye features, vil mindre opdateringer sikre, at de fungerer stabilt. Men disse mindre opdateringer skal foretages jævnligt. Mindst en gang om måneden. Dine tests og feedback fra brugerne afslører ofte, hvor tingene går galt, og det hjælper dig til at planlægge fremtidige opdateringer.

Her kommer et roadmap til sin ret. Et roadmap bruges til at planlægge de små såvel som de store opdateringer, man har på tegnebrættet. Man får et godt overblik over de store planlagte opdateringer, og det giver luft til, at man kan håndtere mindre, pludselig opståede problemer. Når man arbejder med roadmaps, skal man huske at koordinere med ens marketingafdeling, da store opdateringer kan generere fin omtale. Er indsatserne ikke koordineret, kan man derimod ende med håret i postkassen og føle sig en smule pinlig over situationen.

Timelinelaunch v2 1024x666 - Hvad er opdateringer fra App Store, og hvorfor er de nødvendige?

Du kan forvente, at Apple og Google udruller opdateringer hvert år. Sørg for at inkorporere disse opdateringer i din strategi for app vedligeholdelse.

Bliver opdateringsbeskrivelserne overhovedet læst?

Det korte svar er: en smule. Scroller du igennem App Store vil du se mange forskellige tilgange til opdateringsbeskrivelser. Nogle virksomheder vedhæfter en detaljeret og teknisk forklaring af opdateringen, mens andre skriver en generisk beskrivelse. Nogle beskrivelser er tørre og proppet med unødvendige fagtermer, mens andre er farverige og interessante.

Det er en god ide at kende sit publikum. Hvis din kundebase er tech-interesserede, vil de foretrække en detaljeret beskrivelse. Men antag ikke, at det kun er ingeniører og tech-nørder, der læser beskrivelsen. “Almindelige mennesker” foretrækker også en beskrivelse, de kan forstå, og som giver dem svar på, hvad opdateringen fikser. Opdateringsbeskrivelser giver endda de mindre opmærksomme brugere en grund til at fuldføre opdateringen, da den potentielt set hjælper dem til en bedre oplevelse.
Beskrivelsen er også vigtig for de brugere, der har “automatisk opdatering” slået til. Hvis du f.eks. Vælger at køre med reklamer i din app, er det vigtigt for brugerne, at de kan finde relevant information om, hvorfor det sker.

I sidste ende handler det om at opbygge et troværdigt forhold til ens brugere. Forestil dig, du har downloaded en app. Du klikker og swiper dig rundt for at tjekke alle features ud, men pludselig støder du på en bug. Du vælger at fortælle det til virksomheden gennem App Store. To uger senere ruller de en ny opdatering ud, der i beskrivelsen fortæller, at netop det problem er løst. Det giver dig en rigtig god oplevelse. Du føler dig hørt, og virksomheden viser, at de sætter pris på din feedback.

Hvem står for opdateringerne, og hvor meget koster det?

Lad os gøre det klart med det samme: vedligeholdelse af en app kræver et budget. For at genbruge bil-analogien fra tidligere, så forestil dig, at du ikke bruger penge på at vedligeholde din nye bil. Inden længe vil koblingen skabe problemer, motoren sige underlige lyde og vinduerne vil hverken køre op eller ned. Et vedligeholdelsesbudget skal medregnes fra starten af, og som en del af den overordnede udgift til at udvikle en app. I den indledende fase bør du tilsidesætte mellem 15 og 20 % af budgettet til en årlig vedligeholdelsespulje.

Selvfølgelig er apps forskellige. En app med få features kræver nok ikke samme vedligeholdelse som en meget avanceret app. Her giver det mening at rådgive sig med eksperterne.

Et bureau, der dedikerer sig til appudvikling, ved, hvordan og hvornår opdateringer skal rulles ud, og – som noget af det vigtigste – tester dem inden lancering. Bureauet kan hjælpe dig med hele appens anatomi, og de kan rådgive dig til, hvordan den passer ind i din virksomhedsstrategi. Det kræver selvfølgelig et budget, men den egentlig udgift er svær vurdere uden en grundig og professionel analyse af din app.

Men vores app er jo perfekt?!

Alt er muligt. Men vi kan ærligt sige, vi aldrig har set en perfekt app før. For at sige det, som det er: Apps har altid brug for updateringer.

Din app kan muligvis klare sig flot igennem alle opstillede tests, men der er altid uforudsete hændelser i den virkelige verden. Ni ud af 10 gange er det brugerne, der gør dig opmærksom på bugs og andre fejl. Bugs har en irriterende tendens til at gå under radaren og bliver først opdaget efter udrulningen. Det er simpelthen uungåeligt. Effektive tests, sporing og overvågning er dine allierede i kampen mod bugsne. Det kan være hårdt at kæmpe med bugs og opdateringer, især når det ikke fungerer ordentligt. Her er det vigtigt at huske på, hvorfor man startede med at udvikle appen, og hvad der driver arbejdet: kunder.

Apps bruges ofte til at række ud efter potentielle kunder. Så snart de er om bord, bliver appen deres første interaktion med virksomheden. Appen udfører ikke blot de funktioner, der er en integreret del af produktet, den repræsenterer dit brand. Det er den moderne butiksfacade, og derfor er kvalitetssikring af appen vital. Underligt nok har stakeholders haft svært ved at acceptere, at apps kræver vedligeholdelse. De ser en færdig app som en afsluttet investering, men det er en farlig tilgang. Er din app først fyldt med fejl vil brugerne blive frustreret. Ikke kun med appen men også med din virksomhed. De vil i sidste ende rette deres opmærksomhed mod konkurrerende virksomheder, hvilket skader din virksomheds omdømme og bundlinje.

Hold din app up-to-date, og du vil få en tilfreds og loyal kundebase, der elsker dine produkter og brand.

Læs også blogpostet om, hvordan man laver en app her.

Call Now Button